blog

Scrive er certificeret MitID-broker

Stockholm, d. 16. marts 2021

Scrive er blevet certificeret som broker af MitID, der senere i år skal afløse NemID som danskerens digitale identifikationsløsning.

Som certificeret broker kommer Scrive til at kunne tilbyde MitID som en integreret tjeneste i virksomhedens forskellige platforme – herunder Scrive eSign til digital signering samt Scrive eID Hub til godkendelser og bekræftelser.

For at opnå ekstra sikkerhed ved digital signering af dokumenter kan underskrivere identificere sig digitalt med et eID. Scrive eSign understøtter en række eID’er, hvilket gør det muligt for brugere at identificere underskrivere på et dokument som et enkelt led i selve signeringsprocessen. I øjeblikket kan underskrivere i Danmark bruge NemID til at bekræfte deres identitet via Scrive, men snart vil den løsning blive erstattet af MitID.

Virksomheder benytter sig også af eID’er til sikker identifikation af brugere og kunder i forbindelse med onboarding, sikker indlogning, kundetjek og andre ID-kontroller. Scrives eID Hub er en API, som giver adgang til hele Scrives portefølje af eID-løsninger. Det gør det muligt for kunderne at implementere selvstændige godkendelsesprocedurer i deres egne systemer og tjenester.

“Som førende udbyder af digitale signeringsløsninger til onboarding og aftaledokumenter vil Scrive gøre MitID tilgængeligt for vores kunder, så snart løsningen bliver lanceret,” siger René Kappelgård, der er country manager i Scrive Denmark. “Vores mål er at gøre kundernes overgang fra NemID til MitID så smidig som muligt.”

MitID bliver rullet ud i hele landet i maj 2021, og NemID vil fortsat fungere året ud. Både private og offentlige tjenesteydelser, som p.t. benytter NemID til at identificere deres kunder og brugere, skal indgå en aftale med en certificeret MitID-broker og implementere MitID i deres egne produkter og tjenester.

Om Scrive

Scrive er markedsleder inden for digitalisering siden 2010. Scrives cloud-baserede platform tilbyder en automatiseret livscyklus for aftaledokumenter ved hjælp af digitale løsninger til signering og identifikation. Flere end 4.000 kunder på globalt plan benytter Scrive til at signere aftaler og identificere deres kunder og partnere med vægt på sikkerhed, compliance, datakvalitet og kundeoplevelse. Virksomheden, der er støttet af Vitruvian Partners, har hovedkontor i Sverige og flere end 100 medarbejdere. Nets DanID A/S har certificeret Scrive som MitID-broker.

 

www.scrive.com

 

www.linkedin.com/company/scrive

 

Kontakt:

René Kappelgård, country manager, Scrive Denmark, rene.k