Skip to main content
scrive logo
Prøv Gratis

Den europæiske tilgængelighedslov (EAA) og hvad den betyder for Scrive-brugere

At skabe tilgængelige digitale tjenester er mere end blot et lovkrav. Det er et ansvar for dem, der bygger og leverer tjenesterne.

Hvad er den europæiske tilgængelighedslov?

Den 28. juni 2025 trådte den europæiske tilgængelighedslov (European Accessibility Act, EAA) fuldt i kraft og fastsatte en fælles standard for tilgængelighed på tværs af EU. Hos Scrive er vi klar, og vi har sørget for, at du som kunde ikke behøver at foretage dig noget for fortsat at overholde reglerne.

Tilgængelighed har længe været en central del af den måde, vi designer, bygger og forbedrer vores tjenester på, og det fokus fortsætter længe efter EAA-fristen.

Den europæiske tilgængelighedslov (Direktiv (EU) 2019/882) er et EU-dækkende direktiv, der har til formål at forbedre tilgængeligheden af produkter og tjenester på tværs af medlemsstaterne ved at fjerne forskelle og barrierer mellem de nationale regler.

Den gælder for en bred vifte af tjenester og platforme, herunder software, e-signering, e-handel, bankvirksomhed og digital kommunikation, og har særligt fokus på at sikre adgang for brugere med handicap.

EAA bygger på standarder som:

  • EN 301 549
    Den europæiske standard for tilgængelighedskrav til IKT-produkter og -tjenester (informations- og kommunikationsteknologi)
  • WCAG 2.1 AA
    Retningslinjer for tilgængeligt webindhold (Web Content Accessibility Guidelines)

Tilgængelighed er et løbende arbejde

EAA markerer en vigtig milepæl, men tilgængelighed er ikke bare et flueben, der skal sættes. Det handler om hele tiden at lære, forbedre og tilpasse. Hos Scrive tager vi det meget alvorligt.

Det gør vi blandt andet gennem:

Regelmæssige tilgængelighedsaudits af vores tjenester og brugerflader

Brugertest og feedback, herunder fra brugere med handicap

Tæt samarbejde med eID-udbydere og partnere for at sikre inkluderende oplevelser på tværs af integrationer

En designfilosofi, der sætter klarhed, enkelhed og brugervenlighed i højsædet

"Vi er stolte af at være med til at forme et mere inkluderende digitalt landskab. Vi gør mere end blot at opfylde compliance-standarder og går forrest med tilgængelighed som en del af vores mission om at skabe tillid i enhver digital interaktion."

Monir Gueblaoui, Chief Product Officer

Har du spørgsmål?

Hvis der er noget, du gerne vil vide om, hvordan Scrive opfylder tilgængelighedskravene, eller hvis du har specifikke behov, du gerne vil drøfte, er vi her for at hjælpe.

Kontakt os, så sørger vi for, at du får de svar, du har brug for.