
Elmera Group vælger Scrive til sikker digital signering i Norden
Elmera Group udruller nu Scrives løsninger til sikker autentificering og digital signering i hele deres nordiske virksomhed. Læs mere om implementeringen her.
Læs artikelSkrevet af Cathrine Olsen

Et nyt partnerskab gør det muligt for danskerne nemt og sikkert at bekræfte deres identitet over for virksomheder via e-Boks ID, AltID og MitID. Samarbejdet skal styrke den digitale tryghed for den enkelte borger – et behov, som den aktuelle sag om CPR-lækket har understreget.
Et CPR-nummer kan identificere en person i et register, men det beviser ikke i sig selv, at personen i den anden ende af telefonen eller på nettet er den, vedkommende udgiver sig for at være.
For at styrke den sikre identitetsverificering indgår e-Boks og Scrive nu et strategisk partnerskab, der samler e-Boks ID, AltID og MitID i én løsning.
e-Boks er Danmarks førende digitale kommunikationsplatform med 5,4 millioner borgere, 600.000 virksomheder og over 35 millioner månedlige besøg. Scrive er Nordeuropas førende udbyder af elektronisk identitet og underskrift med 14.000 kunder i mere end 60 lande og over 80 millioner identitetsverifikationer om året.
Tryghed og valgfrihed for slutbrugeren
Når personoplysninger er kommet i omløb, er det afgørende, at borgerne kan bekræfte deres identitet sikkert. Uanset om en borger anmelder en skade hos sit forsikringsselskab, bestiller et SIM-kort eller kontakter sin a-kasse, er et CPR-nummer ikke i sig selv bevis på identitet. Med adgang til e-Boks ID, AltID og MitID kan danskerne verificere, hvem de er, på få sekunder via den digitale ID-løsning, de foretrækker og føler sig mest trygge ved.
Målet er, at det bliver lige så selvfølgeligt at bekræfte sin identitet med sit digitale ID under en telefonsamtale, som det er at logge ind med MitID på nettet.
“Den seneste sag om CPR-lækket har vist, at et CPR-nummer ikke i sig selv er bevis på, hvem man er, selvom det mange steder stadig har været nok i telefonen. Med e-Boks ID, AltID og MitID samlet gør vi det nemt for danskerne at verificere deres identitet med deres foretrukne digitale ID på få sekunder,”

For virksomhederne: Tre digitale ID-løsninger i én integration
Partnerskabet samler Scrives adgang til MitID med e-Boks ID og AltID gennem dewa (som er delvist ejet af e-Boks). Dermed kan virksomheder tilbyde alle tre digitale ID-løsninger gennem én integration frem for at skulle håndtere særskilte integrationer for hver løsning.
Virksomhederne kan bede kunden om at verificere sin identitet direkte under en telefonsamtale med kundeservice eller som led i et digitalt kundeforløb. CPR-nummeret kan fortsat benyttes til at slå kunden op i systemet, mens det digitale ID bruges til at verificere, at det reelt er kunden selv, man har i røret.
Behovet for sikker identifikation rækker også ud over CPR-sagen. Fra 10. juli 2027 gælder EU’s nye hvidvaskforordning som hovedregel med fælles krav til blandt andet identifikation og verifikation af kunder i de omfattede virksomheder.
“Danskerne betror e-Boks deres vigtigste post. Nu bliver den tillid også bragt ind i digital identitet på et tidspunkt, hvor et CPR-nummer alene ikke kan fortælle, hvem man taler med. Sammen giver vi danske virksomheder adgang til e-Boks ID, AltID og MitID i én integration og gør det lettere at tilbyde kunderne en enkel og sikker måde at bekræfte deres identitet på,”

Den danske model tages videre i Norden
Partnerskabet starter med de tre danske ID-løsninger. Parterne arbejder allerede på at udvide med flere nordiske eID’er, så virksomheder med kunder i flere lande kan bruge den samme løsning. Scrive samler i dag BankID i Sverige og Norge og FTN i Finland, og e-Boks er til stede i flere nordiske lande.
Om e-Boks og dewa
e-Boks samler sikker kommunikation, digital identitet og vigtige handlinger på én platform og har i 25 år skabt tillid mellem borgere, virksomheder og myndigheder. dewa er delvist ejet af e-Boks og udvikler teknologi til digital identitet, herunder e-Boks ID. Med dewas platform kan virksomheder integrere flere digitale ID-løsninger gennem én samlet adgang og bruge dem til login og verifikation af kunder.
Om Scrive
Scrive er en førende europæisk aftaleplatform, som sikrer hurtige og trygge aftaleprocesser for mere end 14.000 kunder i over 80 lande. Platformen understøtter hele aftalens livscyklus – fra oprettelse og underskrift til identifikation og efterfølgende administration. Som kvalificeret tillidstjenesteudbyder (QTSP) under EU’s eIDAS-forordning leverer Scrive kvalificerede elektroniske signaturer (QES), hvilket er den juridisk mest bindende signaturform i EU. Scrive står bag esignatur og Contractbook og har 40 medarbejdere i København.
For yderligere information kontakt:
e-Boks Group
Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør
Tlf. 2382 1314 / e-mail ssw@e-boks.dk
Scrive
Viktor Heide, Country Manager, Danmark & Norge
Tlf. 3138 8842/ e-mail: viktor.heide@scrive.com

Elmera Group udruller nu Scrives løsninger til sikker autentificering og digital signering i hele deres nordiske virksomhed. Læs mere om implementeringen her.
Læs artikel
Scrive opkøber Contractbook for at skabe et europæisk kraftcentrum for digital håndtering af kontrakter.
Læs artikel